Værløse Flyhistoriske Hangar
Emne: Generalforsamling
Tid: 16 FEB 2026 kl. 19.30.
Sted: Hangar 2, Helikoptervej 2, 3500 Værløse.
REFERAT
Dagsorden:
Formanden for VFH Hasse Grandal bød velkommen. Hasse gik herefter over til første punkt på Dagsorden.
- Valg af Dirigent og referent:
Dirigent: Gert J. Juster Referent: Henning Rose.
Gert konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og derfor beslutningsdygtig. 30 medlemmer var mødt frem.
- Formandens beretning samt evt. andre beretninger.
Hasse henviste til den allerede udsendte skriftlige beretning, men havde følgende supplerende bemærkninger:
Hasse takkede de mange medlemmer der i 2025 havde stillet sig til rådighed om lørdagen og i ferierne. Der har i 2025 været omkring 13.000 besøgende, og hertil er der brugt omkring 2.750 mandetimer på gæsterne, hvilket svare til, at der har været en person i hangaren hver dag i 7,5 t hele året.
Hasse nævnte, at der var lavet en del på flyene i 2025.
F-16 fik udskiftet canopyet, understellet gennemgået og udført noget plade arbejde.
Lynx helikopteren blev færdig samlet med de reservedele der var til rådighed. Forsvarets Efterretnings Tjeneste har været i hangaren for at lave en filmoptagelse med Lynx`en. Lynx´en står nu forrest i hangaren, så det er muligt at trække den ud på forpladsen.
Vores Draken A-002 er blevet udskiftet med A-005 der var i meget bedre stand. A-005 er nu blevet tømt for brændstof og mens bagkroppen var demonteret blev efterbrænderen sat i, hvilket har givet et nyt problem, idet den nu er blevet haletung.
Hasse takkede Leif og Gert for deres arbejde med at arranger VFH turen til Karup og Ålborg.
Værløse Flyhistoriske Hangar har afholdt 6 foredrag sidste år, hvor de fleste har været udsolgte. VFH har allerede de 3 næste foredrag klar.
Bestyrelsen har 2 områder som de ønsker besat med nye folk. 1. opgave er, at arrangere foredrag og finde emner til dem. 2. opgave er, at stå for de arrangementer i hangaren, som Hans tidligere har stået for. Det er et vigtigt område, da ca. 35% af vores indtægter kommer herfra.
I dag har VFH 190 medlemmer, hvoraf 9 er æresmedlemmer.
Hasse takkede Knud Svendsen for sine 8 år bestyrelsen.
Vi har desværre måtte sige farvel til Ib Olsen, Jens Chr. Bøgh, Bent Knudsen og Knud-Erik Jørdorf, sidste år. Æret være deres minde.
Til slut takkede Hasse de fremmødte for deres interesse for foreningen, og håbede på et positivt arbejde fremover
Der var ingen kommentarer til beretningen, hvorefter dirigenten kunne erklære beretningerne for godkendt.
- Kassererens fremlæggelse med henblik på decharge af det reviderede regnskab.
Kassereren gennemgik regnskabet grundigt.
Kassereren gennemgik herefter det nye budget.
Der var et enkelt spørgsmål, om der var planer for vores store opsparing. Niels forklarede, at formålet med ”bufferen” var konsolidering.
Der var ingen yderligere spørgsmål eller kommentarer til regnskabet eller budgettet, hvorefter dirigenten kunne erklære regnskabet for godkendt.
- Behandling af indkomne forslag.
Ingen.
- Fastsættelse af årligt kontingent.
Bestyrelsen foreslog at fastholde kontingentet på 400 kr. om året.
Forslaget blev vedtaget.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.
Dirigenten gennemgik, hvilke personer der var på valg, samt om de genopstillede.
Følgende er ordinært på valg i år jf. vedtægterne:
Bestyrelsen:
Formand Hasse Grandal Ikke på valg
Bestyrelsesmedlem Frankie Falk Christensen Ikke på valg
Bestyrelsesmedlem Christian Tollund Ikke på valg
Næstformand Torben Brødholt genopstiller – blev valgt
Kasserer Niels Olsen genopstiller – blev valgt
Bestyrelsesmedlem Henning Rose genopstiller – blev valgt
Suppleanter:
Suppleant Knud Støving Svendsen genopstiller ikke
Suppleant Bjarne Keinicke genopstiller – blev valgt
Ny suppleant blev valgt: Jørgen Flotiin
Revisorer:
Revisor Jarl Andersen genopstiller – blev valgt
Revisor Gert Juster genopstiller – blev valgt
Revisorsuppleant Niels Hessel genopstiller ikke
Revisorsuppleant Jesper Fogh Bang genopstiller – blev valgt
Ny revisorsuppleant blev valgt: Leif Richardsen
Dirigenten konstaterede, at alle blev valgt uden modkandidater.
Der kom et spørgsmål om, om det var muligt at få skiftet ruderne i hangaren, hvortil Niels svarede, at der allerede var termoruder, men at det vil blive taget op ved lejlighed.
Hasse takkede de fremmødte på generalforsamling for deres interesse for foreningen.
Han nævnte, at foreningen bød på kaffe og kage efter mødet.
Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet og takkede for god ro og orden.
Dirigent: Gert J. Juster Sign. Referent: Henning Rose Sign.
Bestyrelse:
Hasse Grandal Sign. Niels Olsen Sign.
Torben Brødholt Sign. Christian Tollund Sign.
Frankie Falk Christensen Sign.
