Værløselejrens Historie

Skrevet af tidligere pilot i ESK.721 Bent Vang Larsen

Starten

Industrialiseringen i 1800 tallet medførte, at Københavns indbyggerantal steg så kraftigt, at byens volde blev sprængt og de fleste omliggende friarealer blev udnyttet til boliger. Det medførte igen, at byens garnison mistede øvelsesområder. Som våbenudviklingen havde været i 1800 tallet, blandt andet med langtrækkende artilleri, var det heller ikke særligt formålstjenstligt, at hovedstadens forsvar var samlet i byen. Så i begyndelsen af 1900 tallet begyndte man at forhandle om andre muligheder.

I Hærloven af 1909 var det bestemt: ”at de i København garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Øvelsesområder uden for Byen”. Under ledelse af Oberstløjtnant E. Falkenberg oprettede man ”Rekrutregimentetes Bygningsdirektion”, der skulle anlægge lejre ved Avedøre, Høvelte, Sandholm samt en dobbeltlejr i Værløse kommune. Regimentet blev nedlagt igen i 1913, da lejrene var færdige. En Kaptajn A. C. Hoff var arbejdsstyrende Ingeniør på 2. distrikt, der opførte ”Kaserneetablissement Laanshøj”, som den i Bygningstjenestens tegninger og dokumenter blev benævnt efter det højeste punkt, hvor Vandtårnet står i dag. Det skulle som sagt være en dobbeltlejr, der skulle rumme 2 bataljoner. I begyndelsen af 1910 købte staten ”Fuglebækgård” og ”Hjortøgård” og nogle parceller ved Bringe. Lidt senere købte man et areal af ”Fruegård”, hvor man anlagde et kloakrensningsanlæg, der var det første i landet.

I april begyndte man at anlægge permanente vand og kloakledninger. Fra en boring i mosen blev vand pumpet op i nogle store tønder på stilladser, anbragt forskellige steder i området, da vandtårnet endnu ikke var bygget. Den østlige halvdel af kasernen blev anlagt først. Samtidig med at man opførte portnerboligen og vagtbygningen, gravede man bakketoppen væk, så man fik en plan plads foran hovedbygningen.

I begyndelsen af maj blev der rejst en lejr af 10 mandstelte. I venstre side af lejrområdet blev der lavet en plankeværksindhegning, hvori der var gravet en 15 meter lang grøft, ca. ½ meter dyb, hvorover der var anbragt en planke i siddehøjde. Et rigtigt Latrin. I det hele taget sigtede man på et rigtigt lejrliv, idet maden blev lavet på åbne feltkøkkener, Gullaschkanoner.

Hele lejren var indhegnet med reb på jernpæle og vejen fra ”Paradisgården” gik mellem 2 teltrækker i lejren.

Vest for Kirke Værløse ved Bundsbro blev der anlagt en skydebane med skudretning mod Ganløse Ore. Skydebanen blev nedlagt midt i halvfjerdserne, efter at den havde skaffet daværende forsvarsminister Kjeld Olesen en politisk næse. Skovmyndighederne havde i næsten hele banens levetid klaget over, at der ikke kunne arbejdes i en stor del af skoven, når der blev skudt. For at imødekomme skovens brugere, besluttede man at oprette en 6 meter høj mur af betonplader rundt om banen. Der skulle plantes Efeu eller Arkitektens Trøst, så den faldt ind i naturen. Den daværende regering havde selv gennemført nye love og retningslinier for miljø og naturbeskyttelse.

På en eller anden måde løb Forsvarets bygningstjeneste sur i de nye regler og fik derfor ikke indhentet alle nødvendige tilladelser og kommentarer fra alle berørte myndigheder og kommissioner, før man udførte byggeriet. Da det var færdigt, men endnu ikke dækket af grønne planter, blev der klaget over monstrumet fra forskellig side, og nu viste det sig, at der manglede nogle tilladelser fra instanser, der ikke var blevet spurgt. Dermed var byggeriet jo ulovligt. Muren blev fjernet og banen nedlagt og en masse millioner kroner tabt.

Sidst i maj kom det første hold soldater marcherende til lejren fra Måløv station med regimentsmusikken i spidsen. Dette musikkorps spillede 1 time hver middag, hvilket samlede en del civile tilhørere. Om aftenen, ved Tappenstreg, marcherede det 20 mands orkester lejren rundt og spillede først ”Kong Frederik VIII Honnørmarch” efterfulgt af ”Dengang jeg drog af sted” for endelig at blæse ”Retraiten”, hvorpå lejren gik til ro.

Soldaterne blev i lejren til efterårsmanøvren var slut i oktober. Da lejren var rømmet begyndte man at opføre de bygninger, der i det væsentlige udgør lejren i dag.

Et så stort byggeforetagende som opførelsen af lejren dengang var, uden hjælp af moderne, tekniske hjælpemidler, gav beskæftigelse til en utrolig masse arbejdere. Arbejdstiden var lang og hård, 6 dages arbejdsuge, men lønnen var ret god, i 1910 fik en arbejdsmand 11 kr. om ugen, hvor ugelønnen i området 2 år tidligere kun havde været 8 kr..

Bageren i Knardrup, slagteren i Måløv samt Købmand Jørgen Andersen i Måløv var faste leverandører til lejren, desuden havde Jørgen Andersen et udsalg af daglige fornødenheder, som øl, brændevin og tobaksvarer i lejren under hele byggeperioden. Øl kostede 12 øre flasken, brændevin 25-30 øre, cigaretter 1 øre stykket og tobak fra 25 til 50 ører ½ pundet.

Da lejren var færdigbygget købte Stabssergent Egeberg udsalget og byggede et hus i lejrens stil på stedet, som blev indrettet med købmandsbutik og barbersalon. Ved siden af byggede Bagermester Petersen fra Knardrup et bageri med konditori.

Som sagt byggede man først den østlige lejr med vandtårn på Laanshøj, vejen fra Bringe til Kirke Værløse blev lagt om, så den kom til at gå øst om lejren. Lejren blev omgivet af et 2 meter højt plankeværk med en flot gitterport ved hovedindgangen.

Lejren var færdigbygget i vinteren 1913, og 25.april 1913 blev den taget i brug af 4. Regiment til uddannelse af rekrutter i 17. og 24. bataillon.

Første flyvning på Værløse

Den 20. september 1913 blev Værløse for første gang anvendt som flyveplads. Mekaniker og flyvelærer Peter Nielsen fløj fra Kløvermarken til Værløse. Under returflyvningen til Kløvermarken måtte han nødlande ved Gyldendals lager i Lindegreens Alle.

Lejren var kun aktiv i sommerhalvåret, om vinteren var der kun 4 arbejdssoldater til vagt og forefaldende tjeneste.

1. Verdenskrig

I 1914 styrede Europa mod en storkrig. Vi indkaldte sikringsstyrken for Sjælland den 1. august, da situationen hurtigt blev skærpet, indkaldte man allerede 5. august også 8. årgang af linien. Herved kom den væbnede styrke på Sjælland op på 47.000 mand. En overgang i 1915 blev den øget, noget senere nedsat til 44.000. Fra efteråret 1917 nedsat til 32.000, derefter gradvist nedsat indtil krigen sluttede.

Under denne lange indkaldelse af værnepligtige blev der givet en meget grundig uddannelse til et meget stort antal. Da krigen sluttede, havde Danmark ved en total mobilisering 180.000 veltrænede soldater til rådighed.

Sikringsstyrken blev selvfølgelig også indkaldt til uddannelse på Værløse. Somrene 14 og 15 uddannede man 2. og 23. bataillon. Vinteren 15-16 skulle lejren undtagelsesvis anvendes. Det var 4. bataillon, der fik opgaven, samtidig opstaldede 24. bataillon sine heste på Fuglebækgård og Hjortøgård.

Den lange indkaldelse af værnepligtige til sikringsstyrken skabte også store problemer med moral og mandstugt. En stor del var selvstændig erhvervsdrivende og familiefædre, for hvem indkaldelsen skabte store økonomiske og familiære problemer. I sær ved for meget lediggang var det svært at holde moralen oppe, derfor blev mandskabet ofte brugt til at udbygge forsvarsmæssige anlæg. Så da bønderne fra Ganløse i 1915 klagede over at kuglerne fløj dem om ørerne, når der blev skudt på skydebanen, var Værløses kommandant kun glad for at kunne beskæftige mandskabet med at forhøje sikkerhedsvoldene. Samme år var det dog også nødvendigt at få en bevilling på 20.000 kr. til at opføre en arrestbygning med 10 celler ved vagtbygningen.

Da det jo også var en tid med stor vareknaphed fik Kommandanten anvist et stykke af øvelsesområdet til urtehave, så lejren kunne blive delvis selvforsynende af kartofler og andre grøntsager.

Tiden efter 1. Verdenskrig

Efter krigen var der behov for en ny Hærlov, der kom i 1922. I den blev ”Landstormen oprettet. Det var en gammel kanin, der kom op af hatten. Den var oprindelig oprettet under Englandskrigen i 1813 og skulle bestå af våbendueligt mandskab til forsvar af kommunen og provinsen. Mandskabet skulle uddannes 2 måneder i lejre om sommeren og skulle foruden våbenbrug også uddannes i almene civile fag. På Værløse uddannede man 2 hold a 1500 hver sommer. Trods gode resultater og et udstrakt behov for civil videreuddannelse af landboungdommen, blev Landstormordningen økonomisk udsultet og bortfaldt i 1932.

Hærens flyverskole opstod ved lidt af et tilfælde allerede i 1912, idet Generalstaben 2. juli modtog en skrivelse fra Krigsministeriet, hvori man blev pålagt at takke Kaptajn T. Grut af Ingeniørkompagniet for dennes tilbud om ”vederlagsfrit at overlade Hæren den ham tilhørende B & S monoplan. Vedligeholdelsen skulle ske ved Hærens tekniske korps, der i den anledning ansatte ”Flyver og Mekaniker” Peter Nielsen. En gruppe officerer blev udpeget til uddannelsen til Aeroplanfører. Denne uddannelse skulle foregå på Christianshavns Fælled, der senere blev Flyvepladsen Kløvermarken. Dermed var grundlaget for Hærens Flyvertropper lagt, i de efterfølgende år gik det både op og ned, f.eks. fik ialt 28 flyvere certifikat i årene 1918, 1919 og 1921. En del af dem blev dog ikke videreuddannet på grund af et forbud med at flyve med visse motortyper.

I 1928 rådede hæren over 3 pladser, hvor man uddannede elever. Kastrup, Lundtofte og Kløvermarken. Man arbejdede på en nyordning for flyvertropperne, da både indkvartering og vedligeholdelsesforhold langtfra var tilfredsstillende. Det var Krigsministeriets hensigt at opføre de nødvendige hangarer og indkvarteringsbygninger på Kastrup, men det vakte stor modstand fra Ministeriet for offentlige arbejder.

Lejren bliver Flyveplads

I Hærloven af 1932 blev Hæren reduceret til 2 divisioner, en jysk og en sjællandsk. Til gengæld blev Flyvevæsenet, der nu benævnes Hærens Flyvertropper, kraftigt udvidet, fra nu af skulle der være 5 eskadriller fordelt på jyske og sjællandske flyverafdeling. Da Kastrup var ude af billedet så man sig om efter en anden egnet plads og øjnene faldt på Værløse. Man købte ”Langdyssegård” ved Bringe og nogle mindre tilliggende arealer. Eksproprieringen skabte ingen problemer, da man jo var kommet ind i landbrugskrisen og mange landmænd kun var glade for at komme af med jorden til en rimelig pris.

På dette område begyndte man at anlægge, det vil sige at planere og udlægge med græs, så man kunne få en ligesidet trekant på ca. 1 km på hvert ben, så kan man på mindst plads starte og lande i næsten alle vindretninger.

Man kunne næppe i 30`erne have forestillet sig, hvilken udvikling flyvningen ville få, og hvilken udvikling, der ville ske med pladsen med flere tusinde arbejdspladser til både militære og civile.

I april 1934 blev pladsen taget i brug af flyveskolen. Chef var Kaptajn Braunstein med C. C. Larsen som næstkommanderende, da de planlagte hangarer endnu ikke var bygget, måtte man klare sig med en telthangar.

Første hold flyveelever på 39 mand mødte 4. april og 24 bestod uddannelsen i oktober.

I løbet af sommeren begyndte man at opføre Hangar 5, som den første af de planlagte hangarer. I oktober blev 5. Eskadrille dannet med Kaptajn C.C. Larsen som chef.

15. marts 1935 var den første hangar færdig og kort efter yderligere 2.

Lerbækgård overtages af staten i 1936.

Kong Christian X inspicerer lejren 1. maj 1938, og 21. maj prøveflyves den første nye jager af typen Fokker XXI. Samme efterår er hangar 2 færdig.

2. Verdenskrig

Efter krigsudbrudet bliver alle fly, undtagen flyverskolens Tiger Moth kamuflagemalet.

Klokken 0515 den 9. april 1940 blev Værløse angrebet af tyske Messerschmitt Bf 110 jager/bomber fly. En dansk maskine, der var ved at starte, blev skudt ned. Piloten Løjtnant Brodersen og Observatør Løjtnant Godtfredsen blev dræbt. Samtlige af Hærens fly var på Værløse, minus et der var startet på en opservationstur til grænsen kort før angrebet blev sat ind. En vanvittig ordre fra regeringen den 8. april forbød nogen som helst troppeforskydning, før en eventuel fjende havde overskredet den danske grænse. Først da tyskerne overskred grænsen klokken 0415, kunne der gives ordre til forlægning til de udpegede krigspladser. Man havde lige nået at få de fleste fly ud og påbegyndt opvarmningen af motorerne, da det bragede løs. Årsagen til at Værløse og ingen andre pladser f. eks. Søværnets Flyvevæsen´s blev angrebet, var, ifølge senere udsagn fra den tyske formationsleder af angrebet Hauptman Wolfgang Falck, udelukkende den nye Fokker D.XXI. Vi havde 12, hvoraf de 9 kunne flyve, men man havde slet ikke fået dem kampklare, da vi selv ville konstruere bevæbningen. Fra fabrikken kunne de levers med enten 4 stk. 8mm. Maskingeværer eller 2stk 23 mm. Hispanno maskinkanoner. Vi havde valgt det sidste, men da vi selv producerede meget gode 20 mm. maskinkanoner, ville man montere dem på flyene, men det tog tid at få dem tilpasset, derfor var hverken fly eller piloter helt kampklare. Af alle de fly landet rådede over, var D.XXI de eneste, der ikke var fuldstændig forældede, og brugt rigtigt kunne de havde påført fjenden stor skade. Læg mærke til, at tyskerne bombede ikke, de beskød heller ikke personel eller bygninger, de var udelukkende ude efter flyene. Pladsen skulle de jo selv anvende, de næste fem år.

Den 9. og 10. april var sorgens dage i Værløselejren, tiden blev brugt til oprydning og pakning, og den 11. rykkede man ud af lejren til kantonnement i nabolaget. De resterende fly blev demonteret, lagt i kasser og sendt til opbevaring i Ringsted, Avedøre, Lundtofte og Kløvermarken.

Ved solnedgang den 10. april blev Dannebrog strøget for sidste gang i mere end 5 år. Og den 25. blev Hagekorset sat over lejren.

Noget af det første, tyskerne foretog sig, var at sløre hangarer og forpladser med grøn maling og med gravemaskine at lave standpladser til fly beskyttet af volde i pladsens nordvestlige del.

I foråret 41 nedbrændte messe B, antagelig en påsat brand. Bygningen blev anvendt som lager, der skulle et par dage senere være optælling, den Feldwebel der havde ansvaret for lageret havde antagelig solgt ud privat, og fik så branden til at slette alle spor.

I vinteren 42/43 blev Lerbækgård og Langdyssegård samt nogle huse overfor revet ned, da deres beliggenhed havde forårsaget nogle svære havarier under start og landing. Tyskerne havde jo større og hurtigere fly end vi havde, og de krævede derfor mere plads. Befolkningen i Bringe blev købt ud og det samme skete for bageren og købmanden over for hovedkvarteret.

Der var en dansk forbindelsesofficer i lejren indtil udgangen af 42. Herschend og Christensen.

Vejen fra Bringe til lejren blev lukket. En ny vej blev anlagt mellem Bringe og Jonstrup, der syd for Fuglebækgård blev forbundet med landevejen til Kirke Værløse. Tyskerne opførte et stort antal barakker og bygninger udenfor den oprindelige lejr, hvoraf et par enkelte står endnu.

Tyskerne brugte Værløse som skydeskole ,”Schiesschule IV/JG 5”, hvor jagerpiloter kom fra fronten for at træne de nyeste sigtemidler med mere. Desuden havde man ”5. Minensuchstaffel”, der havde de tomotorede Heinkel Bombere, der havde en stor elektromagnet som ring rundt hele flyet fra vingetipperne til næse og hale. Når man fløj lavt over havet og aktiverede elektromagneten, kunne man få de magnetiske miner til at eksplodere. Ved kapitulationen var der 131 fly på pladsen, men en stor del var ankommet de sidste dage fra østfronten. I 1944 kom en amerikansk B-17 Flyvende Fæstning og landede på Værløse. Den havde fået skudt læk i sine brændstoftanke under sit angreb over Tyskland og mistet så meget benzin, at den ikke kunne nå hjem til England, i stedet ville den til Sverige og fløj mod nord i lav højde. Da de så bygninger, hvorfra der blev flaget med korsflag mente de at målet var nået og landede på første flyveplads, de så. Ingen om bord viste, at det rigtige flag skulle være blåt og gult, og at trafikken var med venstrekørsel.

Genopbygning

Et par dage efter befrielsen 5. maj 1945 ville Obersterne Førslev og Bjarkov med stab ind på pladsen, men blev nægtet adgang af den tyske vagt. Tyskerne havde jo overgivet sig til englænderne, men de havde åbenbart glemt Værløse. Først da man havde ringet til Kastrup og fik en RAF pilot til at flyve til Værløse og modtage den tyske overgivelse kunne man komme ind.

I løbet af sommeren blev fly og andet tysk krigsmateriel omhyggeligt sat i stand, af englænderne, enkelte blev afprøvet og alt derpå grundigt destrueret. Det var jo engelsk krigsbytte, det skulle vi ikke nyde godt af, de havde jo selv masser af brugt materiel, de var ivrige efter at sælge til os.

Den 2. januar 1946 rykker Hærens flyvertropper igen ind på Værløse, efter at den er rømmet af tysk militær og flygtninge, og den 1. februar påbegyndes normal tjeneste i lejren, hvor et stort oprydningsarbejde forestår. Af plusser kan nævnes at hangar IV er kommet til, og på hangar V er der kommet et flyveledertårn, og alle bygninger har fået påmalet nummer, til gengæld glemte tyskerne at sløjfe en masse løbegrave og kampstillinger, der var anlagt på markerne rundt om pladsen.

De første KZ-III fly kommer i slutningen af februar, 2 stk. Proctor kommer i maj sammen med en radar til Luftværnsartelleriet og et engelsk radarhold.

I slutningen af juli er den tyske flyskrotbunke kørt væk af skrothandlere

I marts 1947 blev Flyvemekanikerskolen oprettet. Den skulle uddanne flyteknikere til Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen. Det er et af forarbejderne til en sammenlægning af de to væsener til et selvstændigt Flyvevåben.

I begyndelsen af 1948 køber Hærens flyvertropper af SAS en B-17 for at imødekomme Geodætisk Instituts ønske om et egnet fly til kortlægning af Grønland. I april tages den nye Nordre vagt i brug. Kong Frederik IX inspicerer Værløse samme måned.

Flyvestation Værløse

1. oktober 1950 træder den nye forsvarsordning i kraft, og dermed er det selvstændige flyvevåben født, og Lejren hedder nu Flyvestation Værløse.

Flyvevåbnet oprettes først med en østre og vestre landsdelskommando, en dårlig organisation, der i 1955 ændres til 3 opdelte kommandoer under Flyverkommandoen, overordnet organ, med  chef for Flyvevåbnet, herunder chef for Flyvertaktisk Kommando, chef for Flyvemateriel Kommando og chef for Træningskommandoen. Flyvemateriel Kommando og Træningskommandoen bor på Værløse. Flyvevåbnets Fændrikskole oprettes 1951 på Værløse. Samme år oprettes Flyvevåbnets hundeskole på Fuglebækgård.

1952 opstod der stor polemik om anlæg af en rigtig startbane, der dog blev indviet den 1.dec. 1953 (2450X45 meter).

Esk.722 oprettedes den 8.feb. 1951 med en rodebutik af fly; Spitfire, Harvard, Oxford, Firefly, m.m.. Esk.722 bliver redningseskadrille ved oprettelsen af RCC den 3. september 1955 og får helikoptere i januar 1957.

Esk. 721 rømmer Kastrup og flytter til Værløse  den 1.apr. 1956. Samme år oprettes Stationsflighten.

Søværnets Flyvetjeneste oprettedes i 1962. Den starter som en flight i Esk. 722. Den skal operere med helikoptere fra inspektionsskibene, der udfører fiskeriinspektion i de grønlandske og færøske farvande.

I 1974-75 renoveres og forstærkes startbanen. Air Mobile Force (Natos Brandslukningskorps, der skulle undsætte os) platform og hangar 46 bygges og der opføres 12 betonshelters til jagerfly på pladsen i forbindelse med NATOs undsætningsprogram. Samtidig opføres et nyt kontroltårn syd for banen og en ny passagerterminal med tilhørende oprationsbunker nord for banen.

For at drive alt dette krævedes mange værksteder og en stor administration med dygtige specialister. Flyværksteder, elektronikværksteder og SUN = Sikkerhed og Nødudstyr( Ilt/røgmasker, redningsveste, faldskærme og personligt nødudstyr). Flyveledelse, Brand og Redning o.s.v.. For at få en effektiv ledelse havde Chefen for Flyvestation Værløse Operationsofficer, Materielofficer og Administrationsofficerog en leder af Bygningstjenesten.

Alle var glade for deres arbejdspladser, alle følte de havde et interessant arbejde. Nogle med direkte redning af mennesker, andre med indirekte redning med transport af nødhjælp, eftersøgning, hævdelse af dansk suverænitet omkring Grønland, eller flyve medlemmer af kongehuset eller regeringen til statsbesøg, eller modtage udenlandske VIP på Værløse.

Afslutningen

Alle fik et chok den morgen, vi hørte, at de flyvende enheder skulle væk fra pladsen. Det var med sorg, der blev taget afsked i marts 2004 med de sidste. Igen et chok, da man indgik det sidste forlig. Flyvestation Værløse skal helt væk, sammen med alle Flyvevåbnets andre installationer på Sjælland, undtagen Officersskolen i Jonstruplejren, der foreløbig skal forblive.

Den gamle nordlejr, området, der blev anskaffet og bygget i 1910 er allerede solgt til Kuben, der vil bygge beboelse. Selve Flyvepladsen blev jo som bekendt præsenteret som ”morgengave” til  Værløse/Farum. I løbet af 2007 skal det hele være rømmet.